Efteruddannelse gavner ufaglærte

Vi har valgt artiklen ”Efteruddannelse gavner ufaglærte” fra Politiken. Artiklen udkom lørdag d. 13. oktober 2012. 
Refleksivitet: For 50 år siden fulgte man sine forældres fodspor, og man tænkte på, hvad der var bedst for samfundet, at man gør. I dag følger man sine egne drømme, og tænker mere på, hvad der er bedst for en selv. 

Joakim B. Olsen(Liberal Alliance) mener, at man ikke skal efteruddanne sig, hvis det ikke er relevant for dig selv og din arbejdsplads. Man skal ikke uddanne sig for uddannelsens skyld. På den anden side af Folketinget mener Eigil Andersen(SF) at efteruddannelser er en god ting, som avler noget godt, for ”Sandheden er vel, at alle job i Danmark i dag kræver en opkvalificering”. 

Vi mener at efteruddannelse er et tegn på refleksivitet, da det betyder at man har mulighed for at være noget andet end sine forældre. F.eks. hvis din far er skomager, behøver du nødvendigvis ikke at blive præcis det samme. Du kan sagtens arbejde indenfor samme branche, men du kan nu efteruddanne dig, så du får højere rang end din far havde. Derudover viser artiklen også at det er de ufaglærte, der tager imod tilbuddet om efteruddannelse. Det viser, at selvom man vælger ikke at tage gymnasiet eller gøre som alle de andre gør, så kan man stadig bagefter blive til noget. De muligheder var der ikke for 50 år siden. 

Man kan også perspektivere til risikosamfundet, da der hele tiden er en risiko for, at blive fyret, hvis du vælger ikke at efteruddanne dig, for så kan der komme en anden person, som valgte at efteruddanne sig, og tage jobbet fra dig. 

Vi kan også perspektivere til ekspertgørelsen, for efteruddannelse betyder at vi gør os selv til eksperter på en hel masse områder, og det betyder at arbejdsstederne stoler på, at det vi har lært på kurserne er rigtigt, og derfor får vi respekt og bliver ophøjet på den måde, og kan skaffe os de jobs, vi ønsker.
Gruppe: Mette, Julie og Mie. (-:

Gruppe 1

Tid og rum

-          SYRIEN Sociale medier er blevet en guldgrube af information om krigen i Syrien, fordi de kan skille nyheder fra støj

-          Sandhed i stedet for propaganda til resten af verden

-          Dokumentere krigsforbrydelser

-          »Arbejdet med sociale medier supplerer, men erstatter ikke vores traditionelle feltbaserede efterforskningsmetodik. Det virker kun, fordi vi har adgang til et massivt netværk inde i Syrien og andre konfliktzoner, som vi kan kontakte over Skype og andre medier for at bekræfte information«

-          Syriske oprørere kan vende info til deres fordel.

Udlejring

-          Hver 3. pædagog overvejer at sige op pga. den lave løn

-          Lav løn for det store ansvar ved at passe på et andet liv og opdrage

-          Fare for, at pædagogerne ikke er kvalificeret nok

-          Truer udlejringen?

Refleksivitet

-          Moderne kvinde i starten af 40’erne vil ikke have barn, det vil hendes kæreste. Dilemma om hun skal vælge barn eller kæreste

-          Tradition og norm – gamle dage ville det være en selvfølge/meningen med livet at få det barn

-          Konsekvens kunne være lav fødselsrate

Vores fortolkning af to artikler: gruppe 5

Gruppe 5- Samfundsfag

Artikel 1: Tragedierne fortsætter hvis våben ikke fjernes.

Artiklen tager udgangspunkt i USA´s våbenlov, og relaterer til den nylige skudepisode på en skole i USA. Det fornemmes tydeligt i artiklen at journalistens holdning til problemstillingen er, at hvis der ikke gøres noget ved våbenloven, vil man opleve mange flere skyderier i fremtiden.

Giddens:

·         Refleksivitet: Det er et problem, at amerikanerne har så let adgang til at købe våben.

Beck:

·         Skoleskyderier finder sted igen og er derfor en sandsynlighed.

Artikel 2: Forældre bruger mafiametoder: Vil se barnet som luciabrud.  

(OBS: Denne artikel er fiktiv, men stærkt inspireret af nutidens samfund og er derfor meget realistisk.) 

Forældre vil gøre alt for at få deres barn til at være luciabrud. Derunder bestikkelse med penge og godter. I artiklen beskrives, hvordan det er gået over gevind fordi forældrene vil gøre alt for at deres børn opnår så meget prestige som muligt.

Vi synes artiklen er meget sjov, fordi den faktisk godt kan være realistisk. I vores samfund i dag sætter vi mere og mere pris på symbolsk kapital – dvs. prestige, magt og rang (materielle goder).

     

Samfundsfag

Smertepiller dobler risiko for blodpropper

Smertemedicin, som spises af hundredtusinder af danskere, fordobler risikoen for blodpropper i lunger og ben.

Aarhus, fredag

Smertemedicin, som spises af hundredtusinder af danskere, fordobler risikoen for blodpropper i lunger og ben.

Helt almindelige smertestillende piller mere end fordobler risikoen for at få blodpropper i benene og lungerne. Det viser forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Det er piller som Ibuprofen, Bonyl og Voltaren, som danskerne spiser i stor stil mod gigt, feber, betændelsestilstande og muskelsmerter.

Nu viser ny forskning, at denne type medicin - også kaldet NSAID-præparater - øger risikoen for blodpropper.

Forskere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital undersøgte mere end 8000 patienter, som mellem 1999 og 2006 fik diagnosticeret en blodprop i benene eller lungerne.

Derefter undersøgte forskerne, om patienterne havde fået udskrevet recepter på NSAID-præparater. Og endelig blev hver af disse patienter sammenlignet med ti kontrolpersoner af samme køn og alder.

- Resultaterne viser, at risikoen for at få en blodprop i ben eller lunger er mere end fordoblet hos de patienter, der tager NSAID-præparater, siger Morten Schmidt, læge og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Lægerne har fundet en øget risiko både ved kort og lang tids brug samt for alle de forskellige typer af NSAID-midler.

Morten Schmidt har for nylig modtaget den såkaldte Mannucci Award som uddeles til lovende unge forskere for sin videnskabelige artikel om resultaterne.

- Vores studie tilføjer yderligere information om de bivirkninger, der er forbundet med brug af NSAID. Tidligere har disse smertestillende præparater vist sig at øge risikoen for blandt andet hjerteflimmer, og blodpropper i hjertet, fortæller Morten Schmidt.

- Det vil dog stadig være op til den enkelte patient i samarbejde med sin egen læge at opveje fordele og ulemper ved NSAID-præparaterne.

Midlerne sælges både uden recept i svage doser og med recept i højere doser

Kvinder risikerer blodprop med ny prævention

P-ring og p-plaster er lige så risikable som p-piller, viser ny undersøgelse af danske forskere.

København, fredag

P-ring og p-plaster er lige så risikable som p-piller, viser ny undersøgelse af danske forskere.

Kvinder, der bruger de nye præventionsmidler p-ring og p-plaster, har mere end seks gange så stor risiko for at få en blodprop i ben og lunger som kvinder, der ikke bruger denne prævention. Risikoen er dermed lige så stor som ved de mest risikable p-piller.

Det viser den første store undersøgelse af risikoen ved de nye præventionsmidler, som er taget i brug inden for de senere år, i takt med at risikoen for blodprop ved brug af p-piller er dokumenteret. Det skriver Politiken.

Undersøgelsen, der offentliggøres i det ansete internationale tidsskrift British Medical Journal, er udført af en gruppe danske forskere på Rigshospitalet og Hillerød Hospital.

- Efter omtalen af risikoen ved p-pillerne er mange kvinder skiftet til et af de nye midler i den tro, at de var mere sikre.

Citathistorie fra Berlingske: Alkohol øger risikoen for brystkræft

Danske forskere har som de første fundet ud af, hvordan alkohol påvirker risikoen for brystkræft skriver Berlingske.

Langt hovedparten af de danske kvinder bærer på en genvariant, der betyder, at alkohol øger deres risiko for brystkræft i overgangsalderen og sidenhen.

Danske forskere har som de første i verden afdækket en mekanisme, som genstarter produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen på et tidspunkt, hvor naturen ellers har lukket ned for den.

Dermed har forskerne ikke bare forstærket dokumentationen for, at alkohol øger kvinders risiko for brystkræft, men også hvorfor, det er tilfældet.

Adjungeret professor ved DTU Nanotech Ulla Vogel siger, at resultatet overbevisende støtter de statistikker, som viser, at brystkræft forekommer hyppigere jo mere kvinder drikker.

»Resultatet understreger det fornuftige i, at Sundhedsstyrelsen har suppleret sine anbefalinger om alkoholindtagelse med nogle grænser for, hvor meget man højst bør drikke, hvis man kun vil have en lavrisiko for at få kræft af alkoholen,« siger Ulla Vogel til Berlingske.

Ifølge den danske forsker vil en kvinde i overgangsalderen med den særlige genvariant øge sin risiko for at få brystkræft fra rundt regnet 11 procent til 13 procent, hvis hun drikker to genstande om dagen.

»Om det er meget eller lidt, må den enkelte kvinde jo selv bestemme. Hun kan vælge at drikke noget mindre, men dyrere vin. Men hvis hun ikke vil skære ned på forbruget af alkohol, kan hun jo også vælge at skrue på andre knapper. Hun kan eventuelt reducere brugen af hormoner, hvis hun får dem i overgangsalderen. Og hvis hun er overvægtig, kan hun forsøge at bringe vægten ned. Men vores undersøgelse giver under alle omstændigheder et mere oplyst grundlag at træffe det valg på,« siger Ulla Vogel.

Afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland, der forsker i kost, alkohol, kræft og livsstil, siger, at forskningsresultatet kraftigt styrker dokumentationen for, at alkohol øger risikoen for brystkræft.

Ph.d.-stipendiat Camilla Schwartz, der forsker i sundhed som kulturelt fænomen, maner til besindighed.

»Hvis al vores energi går til at måle kalorier, tælle genstande og tælle minutter med motion, er der ikke så meget tid tilbage til nærhed, med os selv eller andre,« påpeger hun.

- Men vaginalringen og plastre indebærer en risiko på mindst samme størrelse som p-pillerne med den størsterisiko, siger professor, dr.med. Øjvind Lidegaard til Politiken.

Han er overlæge på Rigshospitalets gynækologiske klinik og førsteforfatter på undersøgelsen.

Undersøgelsen er gennemført ved at samle data fra Landspatientregistret om alle danske kvinder mellem 15 og 49 år i perioden 2001 til 2010. I alt 1,3 millioner danske kvinder, hvoraf 3434 med sikkerhed havde fået en blodprop i ben eller lunger.

Resultatet var, at risikoen for blodprop var størst for kvinder, der brugte p-plaster. Midlet bruges af et par tusinde kvinder i Danmark, og risikoen var næsten otte gange større end for kvinder, der ikke brugte noget hormonelt præventionsmiddel.

Risikoen ved brug af p-ring - en ring, som indsættes i kvindens skede - er mere end seks gange højere. Midlet bruges af omkring 20.000 danske kvinder.

Derimod var der ikke nogen forhøjet risiko ved brug af p-staven, som er en ganske lille stav, der sættes ind under huden i overarmen.

Og for kvinder, der bruger hormonspiral, ser risikoen for at få en blodprop oven i købet ud til at være lavere end ved slet ikke at bruge noget.